Vedtægter
Vedtægter for
Den Selvejende Institution (fond)
Nyborg Idræts- & Fritidscenter
§ 1.
Den selvejende institutions navn er: NYBORG IDRÆTS- & FRITIDSCENTER.
§ 2.
Den selvejende institution Nyborg Idræts- & Fritidscenter er en sammenslutning af Den selvejende institution Nyborg Idrætspark og Den selvejende institution Nyborghallerne.
§ 3.
Den selvejende institution har hjemsted i Nyborg.
§ 4.
Nyborg Idræts- & Fritidscenters formål er:
At
fremme interessen for og danne rammer om alt boldspil og fri idræt, samt for de til en svømmehal hørende sportsgrene,
At
hallerne og idrætsfaciliteterne ud over de i vedtægterne nævnte foreninger kan benyttes af og udlejes til foreninger efter de til enhver tid gældende regler herfor,
At
hallerne og idrætsfaciliteterne kan benyttes til f.eks. større møder og udstillinger
At
sporten dog har fortrinsret til benyttelse af hallerne.
§ 5.
Den selvejende institutions grundkapital andrager kr. 300.000,-.
§ 6.
Den selvejende institution ledes af en bestyrelse, der er den selvejende institutions øverste myndighed.
Bestyrelsen består af 10 medlemmer, som vælges/udpeges. Formanden vælges direkte af bestyrelsen efter indstilling fra de tilsluttede foreninger/afdelinger.
| Formand |
1 medlem |
| Nyborg Badmintonklub |
1 medlem |
| Nyborg GIF Håndbold |
1 medlem |
| Nyborg Idræts Samvirke |
1 medlem |
| NGIF Gymnastik og Atletik |
1 medlem |
| Nyborg Tennis Klub |
1 medlem |
| NGIF Fodbold |
1 medlem |
| Nyborg Familie og Firma Sport |
1 medlem |
| Brugerråd i Svømme- og Badeland |
1 medlem |
| Medarbejderrepræsentan |
1 medlem |
§ 7.
Udpegning til bestyrelsen gælder for 2 år ad gangen. Udpegningen er gældende fra 1. maj.
Udpegning af bestyrelsesmedlemmer finder sted således:
| Formand |
Ulige årstal |
| Nyborg Badmintonklub |
Lige årstal |
| Nyborg GIF Håndbold |
Lige årstal |
| Nyborg Idræts Samvirke |
Lige årstal |
| NGIF Gymnastik og Atletik |
Lige årstal |
| Nyborg Tennis Klub |
Ulige årstal |
| NGIF Fodbold |
Ulige årstal |
| Nyborg Familie og Firma Sport |
Ulige årstal |
| Brugerråd i Svømme- og Badeland |
Ulige årstal |
| Medarbejderrepræsentan |
Lige årstal |
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen er bemyndiget til at træffe alle dispositioner Nyborg Idræts- & Fritidscenter vedrørende, idet beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt optagelse af lån skal godkendes af Nyborg Kommune.
Udtræder et bestyrelsesmedlem i valgperioden skal den respektive forening/afdeling omgående udpege et nyt bestyrelsesmedlem.
I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen tillægges formand en ekstra stemme.
§ 8.
I forbindelse med den årlige konstituering i bestyrelsen nedsættes et forretningsudvalg på 3 medlemmer, bestående af formand, næstformand samt 1 bestyrelsesmedlem valgt af foreningerne/klubberne.
Formanden for bestyrelsen er formand for udvalget.
I tilfælde af stemmelighed i udvalget forelægges sagen for bestyrelsen.
Udvalget handler på bestyrelsens vegne i situationer, hvor det ikke er muligt at samle denne, og skal på førstkommende bestyrelsesmøde orientere bestyrelsen om trufne beslutninger.
Forretningsudvalget er institutionens personaleudvalg.
Forretningsudvalget indstiller årsbudgettet til bestyrelsens godkendelse.
§ 9.
Bestyrelsen indkalder hvert år i april måned til fælles orienteringsmøde de i §6 nævnte foreninger/afdelinger. Alle de nævnte foreningers medlemmer har møderet.
Indkaldelsen skal ske med mindst 14 dage dages varsel i dagspressen og være ledsaget af dagsorden:
- Valg af dirigent
- Meddelelser fra formanden (herunder meddelelser om valg af bestyrelse)
- Regnskabsaflæggelse - orientering om det godkendte regnskab
- Eventuelt.
Ekstraordinært fællesmøde kan indkaldes, når bestyrelsen eller en forening/afdeling fremsætter ønske herom.
Indkaldelse skal ske med 14 dages varsel.
§ 10.
Bestyrelsen vælger selv sin formand, næstformand og statsaut./registreret revisor.
Formanden og næstformanden skal være bosiddende i Nyborg Kommune.
Bestyrelsen afholder sædvanligvis møde hvert kvartal eller efter behov og kan indkaldes af formand evt. på begæring af et bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsesmøder indkaldes skriftligt af formanden med mindst 14 dages varsel og angivelse af dagsorden.
Der føres en forhandlingsprotokol og referater udsendes til bestyrelsesmedlemmerne efter hvert møde.
§ 11.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed tillægges formanden en ekstra stemme.
§ 12.
Den selvejende institution tegnes i alle forhold af den samlede bestyrelse eller af formanden i forening med 3 bestyrelsesmedlemmer.
Intet bestyrelsesmedlem er personlig økonomisk ansvarlig for den selvejende institution.
§ 13.
Den selvejende institution anvender kalenderåret som regnskabsår, Regnskabet skal revideres af en af bestyrelsen udpeget statsautoriseret/registeret revisor.
§ 14.
Vedtægtsændringer skal vedtages på 2 hinanden følgende bestyrelsesmøder med 2/3 flertal af den samlede bestyrelse på det første bestyrelsesmøde og med almindeligt flertal på det sidste bestyrelsesmøde.
Bestyrelsesmøderne afholdes med mindst 14 dages mellemrum.
§ 15.
A)
Ved ophør eller sammenlægning indkaldes til et orienteringsmøde forud for 2 på hinanden følgende bestyrelsesmøder med mindst 14 dages mellemrum. Der indkaldes til orienteringsmøde med 14 dages varsel med angivelse af dagsorden.
B)
Ophør eller sammenlægning skal vedtages på 2 hinanden følgende bestyrelsesmøder med 2/3 flertal af den samlede bestyrelse på det første bestyrelsesmøde og almindelig flertal på det sidste bestyrelsesmøde.
Ved eventuel ophævelse af den selvejende institution skal dens formue overdrages til Nyborg Kommune.
§ 16.
Nærværende vedtægter skal forelægges Nyborg Kommune til godkendelse.
Vedtaget den 14.4.2010
Godkendt af Nyborg Byråd den 25.5.2010
_____________________________________
|